VINTERHUD

Sådan fungerer huden
Tør hud
Pleje af huden
Beskyttelse mod solen

I vintermånederne tørrer vores hud mere eller mindre ud, fordi luften er tør både ude og inde. Især når det er frostvejr, får mange af os sprukne læber og ru hænder. I årets koldeste måneder kan det derfor være nødvendigt med ekstra hudpleje eller hudbeskyttelse.

Huden beskytter sig selv
Huden er normalt smidig og elastisk. Det skyldes, at den indeholder vand, og at den dækkes af et lag hudfedt. Det yderste lag i huden, der også kaldes hornlaget, indeholder normalt 10 procent vand. Under sædvanlige omstændigheder regulerer huden selv indholdet af vand ved hjælp af vandbindende stoffer. Hornlaget er dækket af et lag hudfedt, der hindrer vandet i at fordampe fra hudoverfladen. Samtidig har hudfedtet en blødgørende virkning på huden.

Hvor effektivt din hud beskytter sig selv mod påvirkninger udefra, f.eks. vind og vejr, afhænger af tre forhold:

Har du tør hud?
Kommer du ud i frostvejr uden at have beskyttet din hud, kan du straks mærke, hvordan den bliver ru og tør. Endnu værre bliver det, hvis det blæser. Jo lavere temperaturen er, jo mere nedsættes hudens fedtproduktion. Det er uheldigt, for det er hudens eget fedtlag, der beskytter bedst mod frosten.

Om vinteren er fugtighedsgraden i luften lavere, og inden døre er der som regel varmt og tørt. Det betyder, at der sker en større fordampning af vand fra huden. Nogle mennesker har en ret sart hud, der let bliver tør. Andre har en mere modstandsdygtig hud. Uanset hudtype vil mange af os få problemer med tør hud typisk på hænderne og i ansigtet.

Bruger du ofte vand og sæbe på de udsatte hudområder, fjernes det beskyttende lag hudfedt. Har du samtidig sår eller eksem på huden, kan de vandbindende stoffer ligefrem vaskes ud af huden.

Hvordan plejer du din hud?
Du kan undgå tør og irriteret hud ved daglig brug af et hudbeskyttelsesmiddel, der hjælper med at opretholde hudens naturlige fedt- og fugtbalance. Hvilket præparat, du skal vælge, afhænger udover hudtype også af vejret.

På apoteket kan du få forskellige præparater, der kan tilføre huden fugt og fedtstof. Blødgørende cremer indeholder fedtstoffer som f.eks. vaselin, paraffinolie og jordnøddeolie. Lanolin er også et fedtstof, men det kan hos enkelte mennesker give allergi.

Er din hud meget tør, kan du forsøge at øge vandindholdet ved brug af cremer, der binder vandet i huden. Som vandbindende stoffer anvendes især carbamid, glycerol og sorbitol. Carbamid bør kun bruges i kortere tid og kun i en svag styrke, dvs. højst 5 procent. Til ansigtet anbefales kun 2 procent. Når huden igen er normal, bruges en almindelig blødgørende creme. Carbamid er ikke velegnet til almindelig hudpleje.

Hvis du opholder dig i bidende frost, er det allervigtigst at undgå, at huden bliver våd. Det er vigtigt, at huden kan ånde gennem cremen, så sveden kan fordampe fra hudoverfladen. Anvender du en vandfri creme, lægger sveden sig i hulrummet mellem huden og cremen. Derved dannes der et iskoldt omslag. Når blodkarrene trækker sig sammen i et forsøg på at holde på varmen, giver det dårlig blodcirkulation, som i værste fald kan give frostsprængninger. Du bør derfor smøre dig med en fed vandholdig creme eller en lipogel. Lipogel er et vandfrit produkt, der lægger en beskyttende hinde, som huden kan ånde igennem. I hård kulde kan der også være behov for ekstra beskyttelse af hudområder, der let bliver fugtige, f.eks. omkring næsen og munden. Her kan du forebygge og behandle hudproblemer ved hjælp af silikoneholdige præparater, som er vandafvisende.

Beskyt dig også mod solen
Kombinationen af sol og et sneklædt landskab øger risikoen for røde næser og sprukne læber.
Selv når det er overskyet, kastes solens stråler tilbage fra sneen. Nyfalden sne kaster 90 procent af sollyset tilbage, mens gammel sne reflekterer 50 procent. Til sammenligning reflekterer vand kun 9 procent. Når sollys reflekteres fra sne og vand, rammer strålerne dele af kroppen, der ellers aldrig udsættes for sollys. Derfor kan du f.eks. blive forbrændt under hagen eller bag ørerne.
Jo højere du kommer op i bjergene, jo stærkere er solen. For hver 1600 meter du kommer over havoverfladen, stiger den skadelige ultraviolette bestråling med 20 procent. Er du så højt oppe, bør du anvende en solcreme med forholdsvis højt faktortal.

Solbeskyttelsesmidlet bør smøres på i god tid før afgang om morgenen, så vandet i den kan nå at fordampe. På de mest udsatte steder, som læber, næse og ører, kan du bruge zinkpasta, der helt blokerer de ultraviolette stråler, eller en god læbepomade med solfaktor.

Er du på skiferie, bør du undgå at vaske dig med sæbe og varmt vand om morgenen, så hudfedtet bevares. Barbering bør du heller ikke give dig af med om morgenen. Det er bedst at tage bad og pleje huden om aftenen, og det er en god idé at anvende en god fugtighedslotion eller after sunlotion til ansigt og krop lige efter badet.