Ølgod apotek
 
Halsbrand - Surt opstød
Traditioner med indtagelse af meget og fed mad, alkohol, stress og travlhed kan alt sammen øge tendensen til halsbrand eller sur mave, der bringes derfor her nogle generelle råd om emnet              

Alment
I mavesækken dannes saltsyre, der hjælper med til nedbrydning af føden. Hos nogle dannes for meget mavesyre, der kan give gener som sure opstød eller svie og smerter i maven, eventuelt mavesår.

Egenomsorg  Hvis du generes af for meget mavesyre, bør du:
Spise regelmæssigt og tit, og ikke for meget
 Ikke spise for fede sager
 Tygge maden godt.
 Give dig god tid.
 Undgå stress.
 Undgå tobak, kaffe, alkohol og sure spiser.
 Undgå lægemidler, der indeholder acetylsalicylsyre.


Råd om medicin
Mavesyren kan bindes og neutraliseres med enten tabletter eller mikstur. Anvend ikke natriumbikarbonat (natron), da virkningen af dette er meget kortvarig, og der bagefter sker en øget syreproduktion.
Ved halsbrand kan, hvis de syreneutraliserende midler ikke hjælper, anvendes et præparat, der lægger låg over mavesækkens indhold, så dette ikke løber op i spiserøret.
Hvis du har brug for medicin til andre formål, f.eks. mod smerter, bør du anvende syrefri midler.


Kontakt læge

 Ved kraftige smerter i maven.
 Ved blod i opkast (lyserødt eller kaffegrumslignende).
 Ved blod i afføring (tjærefarvet).
 Ved vægttab.
 Hvis egenomsorgsbehandling og lægemidler ikke virker i løbet af kort tid (1-3 uger).