Ølgod Apotek - 100 år.

 af Charlotte West

Den 26. maj 1903 blev der ved en kongelig resolution oprettet et personligt privilegeret apotek i Ølgod under Ribe Amt, og den 26. maj 2003 fejrede Ølgod Apotek sit 100-års jubilæum.

    Jubilæet, der blev afholdt af Ølgod Apotek, fandt sted i Lindberg-salen på Ølgod Museum. Her havde museet, i samarbejde med apoteker Ruth Knudsen, Ølgod, og med tidligere lektor ved Danmarks Farmaceutiske Universitet, dr. pharm. Poul R. Kruse fra Dansk Farmaci­historisk Samling i Hillerød, lavet en udstilling om Ølgod Apotek og det danske apotekervæ­sen.

Udstillingen kan ses i Lindberg-salen fra den 26. maj til og med den 27. juli. I udstillingen vises blandt meget andet gamle apoteksredskaber, og i filmen “Det gamle Apotekshåndværk”,  kan man hver dag følge med i den manuelle fremstilling af lægemidler.

Ølgod Apotek, Torvet 4, som det ser ud i 2003.

Ølgod Apotek i dag

Den 18. december 1989 fik Ruth Knudsen bevilling til Ølgod Apotek, som hun overtog den 1. februar 1990. Samme år ophørte en århundredgammel tradition, idet det blev vedtaget, at produktionen af den gængse medicin ikke længere måtte finde sted på apotekerne, hvis der fandtes et registreret lægemiddel med samme virkning. Apotekergerningen blev nu mere et spørgsmål om viden om medikamenternes indhold og virkning og en formidling af dette  - end et spørgsmål om håndværk.

Apoteker Ruth Knudsen fortæller om fremstilling af granulater til forskellige medicinpræparater - sådan som det foregik, da Ruth Knudsen selv var discipel på  Randers Svane Apotek i 1960'erne. 

    Indtil 1997 var det dog fortsat tilladt på apotekerne at fremstille helt specielle lægemidler, som lægen havde foreskrevet til en konkret patient. Men fra 1997 var heller ikke dette tilladt længere, så fremt der fandtes et registreret lægemiddel, med samme virkning.

    For Ølgod Apotek var året 1998 ligeledes et forandringens år. Apoteket flyttede den 14. september fra den gamle, oprindelige bygning i Jernbanegade 27 til lokaler på Torvet 4. Herved fik apoteket større lokaler, der gav bedre plads til en tidssvarende indretning.

    Efterhånden som Ølgods travle strøg gennem årene er flyttet fra Jernbanegade - omkring stationen - til Storegade og Torvet, har Ølgod Apotek i de nye lokaler fået en mere central placering. Det er ikke længere, som ved apotekets anlæggelse, jernbanen der er trafikknude­punktet. Tyngdepunktet har forskubbet sig, og apoteket ligger i dag centralt for kunderne.

   Indførelse af edb har været en anden stor forandring, som har været med til at omdefinere de apoteksansattes opgaver. Apotekerne er i dag en del af sundhedvæsenet og fremstår som en videns- og rådgivningsvirksomhed. Edb anvendes overalt i virksomheden. Recepter modtages og ekspederes elektronisk. Sygesikringstilskud udregnes elektronisk via det Centrale Til­skudsregister, og også varelageret og varebestillingen styres elektronisk.

    Varelageret består af 5-6000 varenumre, som hele tiden skal styres med hensyn til aktualitet og udløb. Computerne kan blandt andet anvendes til kontrol af, hvorvidt de ordinerede lægemidler går i spænd med hinanden.

    På apoteket tilbydes der, udover rådgivning og salg af lægemidler og andre varer, sund­hedsydelser som Blodtryksmåling, Blodsukkermåling, Tobaksafvænning, Slankerådgivning, Ryd op i medicinskabet og Farmaceutsamtale.

    Apoteket sender dagligt lægeordineret medicin til seks håndkøbsudsalg i kommunen, nemlig Skovlund, Ansager, Tistrup, Horne, Lyne, Strellev samt til et medicinudleveringssted i Hodde. Håndkøbsudsalgene forsynes også med apotekets håndkøbslægemidler.

    I dag er der udover apoteker Ruth Knudsen ansat to farmaceuter, seks farmakonomer, en chauffør og to rengøringsmedarbejdere.

    Ruth Knudsen har drevet Ølgod Apotek gennem et årti med store forandringer. Selv fortæller hun, at hun er oplært og uddannet i 1960'erne i den gamle håndværkstradition, hvor det endnu var almindeligt at fremstille medicinpræparater på apotekerne, et håndværk der som nævnt blev videreført på Ølgod Apotek indtil 1997.

Men det hele startede som bekendt længe før.

1880 - Ansøgning om apotek i Ølgod

Fem år efter at Ølgod i 1875 var blevet stationsby, ansøgte Ølgod Sogneråd den 17. oktober 1880 om et hjælpeapotek i Ølgod. Ansøgningen blev afvist af distriktslæge og fysikus med den begrundelse, at oprettelsen af endnu et apotek ville forværre de allerede bestående naboapotekers i forvejen betrængte situation. Desuden mente man, at beboerne i Ølgod Sogn ikke havde specielle vanskeligheder med at skaffe den fornødne medicin. Amtmanden støttede denne holdning, og den 8. januar 1881 blev ansøgningen afvist af sundhedskollegiet.

    Men man gav ikke op. I 1885 ansøgte flere sogne igen om et apotek eller et hjælpeapotek ved Ølgod Station. Begrundelsen for ansøgningen var de lange afstande til apoteket i Tarm eller Grindsted, samt at kommunen selv havde bekostet opførelsen af en lægebolig.

    Også denne gang fik man afslag fra Sundhedskollegiet. Her mente man, at et befolknings­underlag på højst 5000 mennesker ikke var nok til at oppebære et apotek. Det ville gå ud over omsætningen på apotekerne i Tarm og Grindsted. Desuden havde Ølgod en distribuerende læge samt fire daglige jernbaneforbindelser til Tarm og Varde.

    Da Ølgod Sogneråd igen i 1895 ansøgte om et apotek i Ølgod, fik man ligeledes afslag fra Sundhedskollegiet - med de samme begrundelser som i de foregående afslag. 1)

1903 - Ølgod fik sit apotek

Ved en kongelig resolution af 26. maj 1903 lykkedes det så, efter de mange afslag, at få oprettet et personligt privilegeret apotek i Ølgod.

    Privilegiet blev opslået ledigt den 29. maj 1903 og i stillingsopslaget i Farmaceutisk Tidende fra samme år, kan man læse følgende:

    “Ølgod Apotek. Ølgod er Stationsby paa Strækningen Varde - Ringkøbing, omtrent 3 Mil nord for Varde. Ølgod Sogn har 2695 Indbyggere, hvoraf 800 á 1000 bor omkring Stationen. Her bor 1 Læge, 1 Dyrlæge, 6-8 Købmænd og en Del Haandværkere, tillige findes Telefonsta­tion. Postomdeling 2 Gange daglig. Følgende Sogne hører til Apotekets Opland: Strelluf 535, Lyne 463, Aadum1027 og Hoven 636.

    Apoteket vil antagelig faa Del i Leverancen til en distribuerende Læge i Tistrup, hvorved der kan paaregnes Søgning fra Tistrup 1427, Horne 1192, og en Del af Andsager 1789 Sogne. Tallene angiver Beboernes Antal.

    I Beboernes Andragende om Apotek er Omsætningen beregnet til 6-8000 Kr., hvilket vel nok kan være rigtigt, men vist ogsaa er Maximum. Der er passende Byggegrunde nok, som næppe vil blive holdt i for høj Pris. Egnen er efter vestjyske Forhold ret køn og frugtbar.

Ansøgningsfristen udløber 10de Juli.” 2)

    Da ansøgningsfristen var udløbet, udstedte man den 11. september 1903 bevilling til cand. pharm. J.P.J. Møller. Men problemerne var ikke slut, for dagen før bevillingen blev udstedt, var Ølgods første apoteker død. Uden at genopslå privilegiet udstedte man den 28. september 1903 bevilling til cand.pharm Holger Paulsen, og så var vejen endelig banet. Ølgod Apotek åbnede dørene første gang den 20. august 1904.

 Ølgod Apotek, Jernbanegade 27, som det så ud omkring 1904. Apoteket er opført af Ølgods første apoteker Holger Paulsen. Ofte havde apotekerne til huse i byernes smukkeste og fornemmeste bygninger. Den italienske villastil afveg meget fra byggestilen i den øvrige stationsby, Ølgod. I dag er det gamle apotek blevet til bladhus med Ølgod Ugeblad og Ølgod Bogtrykkeri.

Det nye apotek

Efter åbningen af apoteket i en nyopført bygning i Jernbanegade tæt på stationen, kunne man i 1904 i Farmaceutisk Tidende læse om indretningen af det nye apotek:

    “Ølgod Apotek aabnedes den 20. Avgust. Beliggende tæt ved Banelinien præsenterer det sig som en smuk, hvid Bygning i italiensk Villastil; indvendig udmærker det sig ved høje og luftige Lokaler med et Vælde af Lys, som man kun altfor ofte savner i vore ældre Apoteker. Officinets (udleveringslokalets) Hovedfarve er mørkegrønt, der danner en smuk Baggrund for Skuffernes hvide Skilte; Standkrukkerne prydes af smalle Guldlister og Standflaskerne har ottekantede Propper; samtlige Olieflasker er forsynede med Glashætte og Nedløbspropper af Glas. Beholderne er leverede af Bruhn og Lehrmann. Som en særlig Behagelighed bør mærkes, at man kan naa den øverste Hylde, saa man undgaar den sædvanlige Klatren paa en Stige, som aldrig er ved Haanden, eller den forkastelige Træden op på Skufferne. Bag officinet findes et behageligt Vagtværelse og et Dekoktrum med Kogegas. Fra dette er Nedgang til Kælder og Indgang til Materialkammer. Stødekammer og Laboratorium ligger ved Siden af Materialkamret med særlig Udgang til Gaarden. Overalt er der Vaske, som får Vand fra en beholder paa Loftet, og der oplyses med Acetylengas.

    Befolkningen er meget glad over det smukke og længe savnede Apotek, og vi haaber, at Apoteker Holger Paulsen maa faa denne Glæde at føle.” 3)

    Holger Paulsen drev Ølgod Apotek fra 1903 til 1913.

    Adolf Winding blev Holger Paulsens efterfølger. Han fik bevilling den 1. december 1913 og overtog apoteket den 30. juni 1914. Adolf Winding afløstes den 1. februar 1926 af apoteker Gustav Adolph Joachim Mohrhagen, der drev Ølgod Apotek indtil sin død i 1935.

Apoteker Gustav Adolph Joachim Mohrhagen,

der drev Ølgod Apotek fra 1925 til sin død i 1935.

1935-1968

Efter Mohrhagens død i 1935 fik Jean Sophus Tromholt den 18. maj 1935 bevilling til at drive Ølgod Apotek, som han overtog den 19. august samme år.

Det var følgende opslag i Farmaceutisk Tidende, der fik Tromholt til at søge bevillingen:

    “Privilegiet for Ølgod Apotek er ledigt. Opslaaet ledigt 11. Marts 1935. Ansøgningsfristen udløber 1. April 1935.

Oplysninger om Ølgod Apotek.

    Apotekets omsætning har i de sidste 5 Aar været i Kroner:

 

	1930	1931	1932	1933	1934
a) Receptur (Brutto)	21.735	23.068	21.241	22.104	24.143
b) Haandkøb	26.735	25.593	22.415	24.337	26.022
c) Rabat ydet paa receptur	1.298	1.290	1.167	1.235	1.393
d) Rabat ydet paa Hdkb.	1.428	1.438	1.230	1.230	1.380
e) Aarligt Gennemsnitsbeløb af udest. Fordringer	1.080	1.040	964	1.506	1.585
f) Tab paa udest. Fordringer	74	213	44	147	125

Intet af de anførte Beløb hidrører fra Leverancer til Hospitaler, Sygehuse eller Klinikker.

    Under b) er medregnet Leverance til 4 Haandkøbsudsalg: Lyne, Bjerremose, Skovlund og Tistrup (aarlig Omsætning ca. Kr. 900 - 1300 - 3200 - 3200).

I Byen findes 2 Læger, 1 Tandlæge fra Varde hver formiddag, 1 Tandlæge fra Ringkøbing 2 Gange ugentlig, 2 Dyrlæger.

    Til Apoteket hører 1 distribuerende Læge i Tistrup (Forbrug i 1933 Kr. 5.750, i 1934 Kr. 6.709), 1 distribuerende Dyrlæge i Tistrup.

    Personalet bestaar af 1 Kandidat, 1 Defektrice samt 1 Skyllekone 1 Gang ugentlig.

    Apoteket er beliggende i en Apoteker Mohrhagens Bo tilhørende Ejendom, 2 Minutters Gang fra Jernbanestationen, centralt for Fragtmænd og Bude. Arealet af Ejendommen, der er 30 Aar gammel, er 545 Kvadrat Alen. I Stueetagen findes, foruden Apotekslokalerne, 4 Værelser, 1. Sal rummer Soveværelse, Badeværelse, 2 Gæsteværelser, Pigeværelse samt stort Loft og Pulterkammer. Kælder og Loft er tørre. Vand og lys er indlagt. Ejendom + tilhørende Areal er 3200 Kvadrat Alen, 2565 Kvadrat Alen, 30 Aar gammel Have findes. Ejendomsskyl­den er Kr. 40.000.

Varelagerets Værdi er ca. Kr. 13.000, Inventarets Værdi (Alder 30 Aar) er ca. Kr. 10.000.

Skatteprocenten er ca. 10.

Realskole findes, nærmeste Gymnasium i Esbjerg.” 4)

Tromholt drev Ølgod Apotek indtil 1953.

Apoteker Jean Sophus Tromholt,

der drev Ølgod Apotek fra 1935 til 1953.

Medhjælper Henry Jørgensen

En af medhjælperne på apoteket i J.S. Tromholts tid var Henry Jørgensen. Han var søn af Marie og Mads P. Jørgensen, der havde en ejendom på Bejsnapvej. Henry Jørgensen blev født i 1909, og efter endt skolegang blev han ansat ved landbruget. Men undervejs skiftede han arbejde, og i 1935 blev han ansat som medhjælper på apoteket, hvor han arbejdede indtil 1960.

Medhjælper ved Ølgod Apotek, Henry Jørgensen, er i skyllerummet i færd med at rengøre en dragékedel. Kedlen har været brugt til at lægge sukkerstof på tabletter. På væggen til venstre for Henry Jørgensen hænger et destillationsapparat. Henry Jørgensen var ansat på Ølgod Apotek fra 1935 til 1960.

    I begyndelsen var det især rengøring af medicinflasker, der var Henry Jørgensens store arbejdsopgave. Senere blev han medhjælper i laboratoriet. Apoteket fremstillede på det tidspunkt en betydelig del af de tabletter, der blev solgt. Hertil anvendte man en hånddreven tabletmaskine, men senere gik man over til en el-dreven maskine. Dette arbejde foregik altid under overvågning af en farmaceut. Apoteket fremstillede også injektionsmedicin, hvilket foregik i et sterilt lokale.

    Under Anden Verdenskrig lavede apoteket analyser af de tørv, som blev fremstillet på egnen. En lovbestemmelse forlangte at de, der gravede tørv, overfor forbrugerne skulle kunne fremvise en analyse af produktet for at sikre, at kunderne fik den kvalitet, de betalte for.

    Det var også Henry Jørgensens tjans at bringe medicin til håndkøbsudsalgene i Strellev, Lyhne, Gårde, Tistrup og Skovlund samt til lægen og dyrlægen i Tistrup.

    I 1953 opsagde J.S. Tromholt sin bevilling, og det blev apoteker Aage Rix, der fik ny bevilling den 27. maj 1953. Den 1. september samme år overtog han Ølgod Apotek. Aage Rix købte ejendommen og nyindrettede apoteket i 1954. 5)

Apoteker Åge Rix, der drev

Ølgod Apotek fra 1953 til 1968.

Da Aage Rix fratrådte i 1968, fik Erik Gertov den 11. juli samme år bevilling til Ølgod Apotek, og han tiltrådte den 1. oktober 1968. Gertov drev apoteket indtil 1989, hvor Ruth Knudsen som nævnt fik bevillingen, som hun overtog den 1. februar 1990.

Apoteker Erik Gertov, der drev

Ølgod Apotek fra 1968 til 1990.

Foto 2003.

Ellen og Erik Gertov husker tilbage

Det er snart 15 år siden, Erik Gertov for sidste gang varetog dagens dont på Ølgod Apotek. Erindringerne kommer frem lidt efter lidt, efterhånden som snakken skrider frem.

    Da Erik Gertov i 1968 overtog apoteket var der, udover ham selv, omkring 10 ansatte til at varetage de mange opgaver.

    Udover apoteker Erik Gertov selv var der provisor Henning Andersen, - provisoren er den ledende farmaceut. Derudover var der fire eller fem defektricer  - senere apoteksassistenter og i dag farmakonomer - en eller to defektriceelever, en rengøringsmedarbejder, en apotekskarl, Svend Aage Petersen, og en påfylderske. Desuden hjalp Erik Gertovs hustru Ellen med blandt andet regnskaberne.

    Selve apoteket var indrettet med en skranke, hvor medicinen blev udleveret, bagved var recepturen, hvor recepterne blev behandlet, og derudover var der et laboratorium, et skyllerum og et tabletrum, hvor påfyldningen fandt sted. Kontoret var i de første år efter Gertovs overtagelse placeret i skranken. Dette blev ændret ved en ombygning og tilbygning i 1972, hvor kontoret mere hensigtsmæssigt blev placeret adskilt fra skranken. Ved ombygningen  blev der også bekostet nyt inventar i skranke og receptur.

Privatboligen blev ligeledes ombygget, så man ikke længere skulle igennem apoteket for at komme op til værelserne ovenpå.

Dagligdag på apoteket

Erik Gertov husker, at han hver dag sad ved telefonen - ofte i timevis - for at skrive recepter ned, som blev indtelefoneret af kommunens læger og dyrlæger. Ellen Gertov bemærker, at der på det nærmeste udviklede sig en særlig “receptskrift”, der bestod af  - for andre at se - ulæselige krusseduller - men man skulle ikke tage fejl, for krussedullerne havde deres helt bestemte betydning. Recepterne fra lægerne i Ølgod by blev ikke indtelefonerede, dem hentede apotekskarlen.

    Almindeligvis fremstillede apoteket selv gængse præparater som blandt andet tabletter, hostesaft og salve til lager. Denne opgave blev varetaget af apotekeren og eventuelle øvrige farmaceuter.

    Til fremstilling af tabletter anvendtes en tabletmaskine til at presse tabletterne med. Senere fik man færdigt fremstillede tabletter hjem i store partier, og apotekets opgave bestod derefter i at pakke de afmålte doser, som recepterne foreskrev. Til dette anvendtes særlige “tællered­skaber”, så man ikke skulle tælle hver enkelt tablet.

Tabletmaskine. Tabletten blev opfundet i 1843 af den engelske urmager og opfinder William Brockedon (1787-1854). I begyndelsen lavede man én tablet ad gangen i en lille håndtabletform, hvor tabletten blev presset ved hjælp af et stempel, hvorpå man slog med en kølle. I 1890'erne begyndte man i USA at anvende tabletmaskiner med automatisk dosering, som den viste. Med den kunne  man lave ca. 60 tabletter i minuttet. Tabletmaskinen er venligst udlånt til Ølgod Museums særudstilling af Dansk Farmacihistorisk Samling i Hillerød.

    Salvemøllen til fremstilling af salve og salvepåfyldningsmaskinen var i Gertovs tid et uundværligt redskab på ethvert apotek. De blev også flittigt benyttet på Ølgod Apotek.

Salvepåfyldningsmaskine. Når salven var blandet, blev den presset ind i cylinderen. Den tomme tube blev, med den brede ende, sat ind over røret til højre på cylinderen, og salven blev presset ud i tuben, der derefter blev lukket med en manuel "klemmemaskine". Er venligst udlånt til Ølgod  Museums særudstilling af Dansk Farmacihistorisk Samling i Hillerød.

    Desuden fremstillede man hostesaft ved at bruge af en perkolator, hvori planteudtrækket til hostesaften blev udvundet. Afvejning af smertestillende pulvere hørte også til de daglige opgaver.

De fremstillede præparater skulle fyldes i æsker, på krukker og i flasker, og det var påfylder­skens opgave at sørge for dette.

Rengøring af glas, krukker, redskaber og maskiner var en anden stor daglig opgave, som apotekskarlen tog sig af.

    Når bestillingerne var indløbet, var det defektricernes opgave at pakke medicinen og ekspedere apotekets kunder. Før medicinen blev udleveret, skulle apotekeren og provisoren kontrollere og signere recepterne og den udleverede medicin.

    Den medicin, der skulle distribueres rundt i kommunen tog apotekskarlen, Svend Aage Petersen sig af. Da Erik Gertov kom til Ølgod, købte han en bil til apoteket, og det var så apotekskarlens opgave at udbringe medicin til læger, dyrlæger, håndkøbsudsalg og i nogle tilfælde til private.

    Ellen Gertov husker, at hun ind imellem har været afløser på disse ture. Og ligesom posten skal ud til tiden - i al slags vejr, så skulle medicinen det også, og det er blevet til mange ture i fygende snestorm. Når influenzaen i perioder rasede, skete det, at der skulle bringes mere medicin ud, end der kunne være i bilen, så det blev nogle gange til to ture, fortæller Ellen Gertov.

    Og så var der lige det med at rette takster, hele tiden skulle der rettes takster, erindrer Ellen Gertov. Det var defektricernes opgave. Salget af medicin hører og hørte ikke til på det frie marked, og der kom hele tiden prisændringer, som skulle rettes og indarbejdes. Det var en af de “evige” opgaver, som man altid kunne ty til.

    Hver aften førte Erik Gertov regnskab over dagens forbrug af de forskellige præparater. Dette var særlig vigtigt for stoffer, der kunne anvendes til misbrug f.eks. narkotiske stoffer og sprit. Det øvrige regnskab tog Ellen Gertov sig af.

Den sjove tid som apoteker

Erik Gertov husker blandt meget andet sit spændende samarbejde med provisor Henning Andersen og med forskellige dyrlæger om udvikling af ny dyremedicin. Apoteket leverede dengang som nu medicin til dyrlægerne i kommunen samt til dyrehospitalet i Ansager. Det skete, at eksperimenterne bar frugt, hvilket bevirkede, at dyrlæger fra andre dele af landet rekvirerede dyremedicin fra Ølgod Apotek.

    Et par gange i løbet af samtalen understreger Erik Gertov med et eftertænksomt smil i øjnene, at han fik lov til at have den sjove tid som apoteker. Den tid da apotekergerningen endnu var et håndværk.

Men endnu en gang startede det hele langt tidligere.

Apotekervæsenets opståen

Tilbage i oldtiden har mennesker overalt i verden drevet lægekunst og fremstillet medicin. En egentlig adskillelse mellem lægens og apotekerens gerning - altså mellem lægekunst og fremstilling af medicin fandt første gang sted i 1291, da den tysk-romerske kejser Friedrich II i sit rige udstedte en medicinalordning, der skulle blive “farmaciens grundlov”. Heraf fremgik det, at lægens og apotekerens hverv skulle adskilles, at der skulle foreligge en offentlig tilladelse til at drive apotekervirksomhed, at der skulle foreligge lægelige forskrifter for sammensætning og tilberedning af medicin, forbrugerpriserne skulle fastsættes af det offentlige, og der skulle være offentlig kontrol med apotekerne.

   I Danmark blev lægemiddelforsyningen og lægegerningen på dette tidspunkt - i middelal­deren - varetaget af den katolske kirke, hvor den blev udøvet af munkene på de danske klostre. I klostrenes haver dyrkede munkene lægeplanter, og inde i klostrene var der indrettet særlige rum til opbevaring og tilberedning af lægeplanterne. Med reformationens gennem­førelse 1536 ophørte denne kirkelige sundhedstjeneste. 6)

De første apoteker i Danmark

Indførelsen af et statsligt reguleret og statsligt kontrolleret apotekervæsen opstod gradvist i Danmark i perioden efter 1546. I 1546 oprettedes det første apotek, beliggende i København, og i 1549 fik Danmark sit første provinsapotek i Odense. Frem til 1668 oprettedes der i alt 31 apoteker i Danmark fordelt på 20 byer. 7). Der er dog visse underretninger om enkelte anlagte apoteker i København allerede i 1400-tallet. 8)

Medicinalordningen af 1672   

Lovgivningen på apotekerområdet udbyggedes løbende frem til 1672, hvor det lykkedes at fastsætte reglerne for dansk apotekervæsen.

    I denne ordning, som blev “den danske farmacis grundlov”, og som faktisk var gældende helt frem til 1913, var der angivet følgende retningslinier, hvoraf nogle kendes fra Kejser Friedrich II’s medicinalordning: Lægens og apotekerens erhverv skulle adskilles således, at apotekerne fik eneret til at fremstille medicin. Så langt frem som til 1664 var en stor del af de ansatte apotekere uddannede læger.

Pillebræt. Brættet har været benyttet på Ølgod Apotek til fremstilling af piller, der var kugleformede i modsætning til de flade tabletter. Apoteker Ruth Knudsen fortæller, at hun i sin tid som discipel lavede piller på denne måde. Man kunne fremstille opmkring 2000 piller på én dag. Det kunne være strykninpiller, der blev anvendt som middel mod træthed. Pulveriseret stryknin blev blandet med arabisk gummi, hvedestivelse, lakridsrod og mælkesukker i en morter og derefter tilsat væsker som glycerol og sukkersaft samt smeltet cacaosmør. Denne plastiske masse blev udrullet til en tynd streng på pillebrættet og gennemskåret til det ønskede antal piller ved hjælp af knivene - med håndtagene . Derefter blev pillerne trillet til kugler og lagt i æsker. Pillebrættet er venligst udlånt til Ølgod Museums særudstilling af apoteker Ruth Knudsen, Ølgod Apotek.

    Det påhvilede det offentlige at udstede bevillinger til udøvelse af apotekervirksomhed og apotekerne fik eneret til både at tilberede og forhandle lægemidler. Det var også det offentli­ge, der fastsatte apotekernes åbningstider, og der skulle udstedes officielle forskrifter for lægemidlers sammensætning, tilberedning, opbevaring og kvalitet. Udlevering af lægemidler og fastsættelse af kvalifikationskrav til apotekerne og det faglige personale skulle ligeledes fastlægges af det offentlige. Det samme gjaldt fastsættelse af forbrugerpriser på lægemidlerne - og så skulle det offentlige føre kontrol med apotekerne.  9)

    Hvordan lægemidlerne skulle fremstilles og opbevares samt kravene til deres kvalitet kunne man indtil 1772 finde forskrifter for i det københavnske dispensatoriun af 1658 for bestemte lægemidlers sammensætning og fremstilling.

    I 1772 afløstes det københavnske dispensatorium af den første danske farmakopé,  “Pharmacopoea Danica 1772", som var udarbejdet af læger og apotekere. Den sidste udgave af den danske farmakopé udkom i 1948 og afløstes i 1963 af en fælles nordisk farmakopé. Efter Danmarks indtrædelse i EF, nu EU, i 1973 blev “Den europæiske Farmakopé” gældende i Danmark, denne er fortsat gældende men suppleres nu af værket “Danske lægemiddelstan­darder” der ukommer en gang om året. 10)

    Denne medicinalordning af 1672 blev først endeligt ophævet i 1913 med udarbejdelsen af en ny lov, der igen afløstes af apotekerlovene af 1932 og 1954. Sidstnævnte var gældende indtil loven af 1984 om apoteksvirksomhed. Senest er loven ændret i 1996.

Apotekernes befolkningsunderlag

I 1672 havde Danmark en befolkning på ca. 670.000. Det betød, at hvert apotek på det tidspunkt i gennemsnit havde et befolkningsunderlag på omkring 27.000 personer, men når man tager de vanskelige transportforhold i betragtning, var det reelt kun ca. 10% af Danmarks befolkning, der i 1672 havde adgang til et apotek.  11)

To defektricer i skranken eller officinet, som det også kaldes.Det var her, kunden afleverede sin recept, og det var her medicinen blev udleveret - ligesom i dag. I officinet var der utallige skuffer og hylder, hvor krukker og flasker - også kaldet standbeholdere - var opstillet i snorlige rækker. Hvilken medicin, der gemte sig i skufferne og i beholderne, var angivet med latinske betegnelser. De tidligste standbeholdere var lavet af træ, der visse steder blev anvendt til slutningen af 1800-tallet. Sideløbende hermed brugte man også krukker og beholdere af fajance, porelæn og glas. Sidstnævnte blev brugt i Danmark indtil 1960'erne, hvor man holdt op med at bruge standbeholdere til præparaterne. I stedet hjemkøbte apotekerne nu færdig emballage til at pakke i. Foto: Ølgod Apotek 1941.

    Med udviklingen af jernbanenettet og senere vejnettet sikredes også landbefolkningen med tiden adgang til apotekerne, der ofte opstod i forbindelse med de trafikale knudepunkter. Sådan som det også var tilfældet i Ølgod.

    I 1997 var Danmarks befolkning steget til godt 5 millioner, og med et antal apoteker på i alt 335 dækkede hvert apotek ca. 15.000 mennesker. På grund af de forbedrede transportforhold er dækningen i dag 100%. Det betyder også, at stort set alle danskere har mindre end 10 km til et apotek.

    Da Ølgod i 1903 fik sit apotek, var der i Danmark i alt 210 apoteker, der i gennemsnit betjente omkring 12.000 personer. Som det blev nævnt i de afslag, som sundhedskollegiet gav, da man i slutningen af 1880'erne ansøgte om et apotek i Ølgod, var et af argumenterne, at apoteket kun havde et opland på 5000 indbyggere, hvilket man dengang ikke anså for tilstrækkeligt.

Apotekernes indretning

Alle kunder på et apotek kender ekspeditionslokalet, skranken eller officinet, som det også kaldes. Men kun de færreste har en forestilling om lokalerne bagved. Bag officinet ligger recpturen, hvor recepterne behandles, og hvor der foregår mindre påfyldningsarbejde - ligesom det også er tilfældet i dag.

    Dengang man endnu fremstillede medicin på apotekerne, havde et typisk apotek udover officinet og recepturen, også en defektur hvor de større påfyldningsarbejder foregik.

    Derudover var der forskellige laboratorier. I støvlaboratoriet foregik det støvende arbejde med findeling af droger, det vil sige planter og andre præparater - samt kemikalier. Der var damplaboratoriet, hvor alle lægemidler med undtagelse af tabletter og sterile lægemidler blev produceret. Her stod dampanlægget og de øvrige redskaber og maskiner, der blev anvendt  til fremstilling af planteudtræk, og som krævede opvarmning. I tabletlaboratoriet fremstilledes, som navnet angiver, tabletter, hvilket på et tidspunkt udgjorde en væsentlig del af et apoteks produktion. I det aseptiske laboratorium fremstillede man steril injektionsmedicin, men det var dog først efter 1933, at man begyndte at indrette aseptiske laboratorier. Indtil da var injektionsmedicinen ikke 100% steril.

Det analytiske laboratorium blev anvendt til kemiske analyser og kemisk fremstilling.

Al rengøring af redskaber, maskiner, standkrukker og glas foregik i skylleriet, og i material­kammeret opbevarede man alle de tørre lægemidler, mens de “våde” præparater blev opbe­varet i materialkælderen også kaldet tinkturkælder. Og så var der kontoret og bogholderiet. Antallet og arten af disse lokaler kunne variere efter det enkelte apoteks størrelse.  12)

J.S Tromholt i det analytiske

laboratorium på Ølgod Apotek.

Foto: 1941.

Fra apoteker G.A.J. Mohrhagens tid på Ølgod  Apotek,1925-1935              Fra Apoteker Erik Gertovs tid på Ølgod Apotek 1968-1990

Fra apoteker Ruth Knudsens tid på Ølgod Apotek    Fra J.S Tromholts tid på Ølgod Apotek 1935-53

1990- . Detalje fra apotekets indgangsparti

malet af Bjarke Regn Svendsen, Tistrup, 1990.

                     Et udvalg af Ølgod Apoteks receptkuverter gennem tiderne.

Apotekernes navne

Ofte havde apotekerne til huse i byens fornemmeste bygning, og udsmykningen på facaden havde ofte sammenhæng med apotekets navn og gerning. I mindre byer - som tilfældet også er for Ølgod Apotek - fik apoteket navn efter den by, det lå i.

    I de større byer var apotekerne ofte opkaldt efter det kvarter i byen, de lå i, eller de havde dyrenavne som f.eks. Løveapotek eller Svaneapotek. Også hjorte, elefanter, ørne, bjørne, delfiner og andre dyr har gennem tiderne lagt navn til apotekerne og prydet deres facader.

   At give huse og i dette tilfælde apoteker f.eks. dyrenavne, kan være et levn fra middelal­deren,  hvor man ikke anvendte husnumre, men i stedet symboler, da en stor del af befolknin­gen dengang ikke kunne læse.

Dekoktbøssen blev anvendt til at lave planteudtræk til fremstilling af blandt andet hostesaft. Planten skulle overhældes med destilleret vand, og blandingen skulle opvarmes i en lukket beholder. Dekoktbøssen er venligst udlånt til Ølgod museums særudstilling af  Dansk Farmacihistorisk Samling i Hillerød..

    De anvendte dyresymboler har haft deres helt egen betydning. Løven signalerede styrke og livskraft, svanen var et billede på klogskab, ro og værdighed, hjorten var livskildens symbol, og blandt andet dens horn blev tillagt helbredende virkning. Ørnen var symbolet på lysets sejr over mørket, på livets sejr over sygdom og død. 13)

Menneskefedt og mumiestøv

Fra gammel tid har apotekerne haft en helt speciel tiltrækning på folk. Når man trådte indenfor døren på den statelige bygning, kom man ofte i en helt særlig stemning. Her herskede en lugt og en duft af alskens planter og medikamenter, og i lokalerne ude bagved foregik der noget, som ingen almindelige mennesker helt forstod.

   Ser man endnu længere tilbage, kan man i 1553 i et skrift af den franske læge Sebastian Colin læse om brugen af blandt andet menneskefedt og -blod i visse medikamenter. Ligesom man også i nogle tilfælde har anvendt mumiestøv, altså pulveriserede mumier. Krukker med sådant indhold kan i dag ses i Dansk Farmacihistorisk Samling i Hillerød.

Æske med pulverpakninger fra Ølgod Apotek. Pulvere blev blandt andet brugt som smertestillende medicin og blev afmålt på apoteket. Til dette anvendte man en pulversaks, der kunne indstilles til at afmåle den helt nøjagtige mængde pulver. Sådanne var i brug i midten af 1900-tallet. Pulveret her er udleveret i 1949. Fra Ølgod Museums samling.

    Menneskefedt skaffede man sig fra nogle af de mange forbrydere, der på den ene eller anden måde blev henrettet i middelalderens samfund. Når en forbryder havde ligget på hjul og stejle og efterhånden var blevet pillet godt af, groede der mos på kraniet, og det beskrives, hvorledes apotekeren med hemmelig glæde skrabede dette mos af og anvendte det i sin medicin. Det skulle være godt mod kramper og gigt og så var det  - udvortes brugt - blod­standsende. 14)

Men dette var i længst svundne tider.

    Trods en stort set uændret lovgivning på apotekerområdet i omkring 250 år, har de sidste 100 år bragt store omvæltninger.

Medicinalindustrien tager over

Medicinalindustrien så dagens lys i 1890'erne. Det var opfindelsen af tabletformen, tabletma­skinen og andre farmaceutiske maskiner, der for alvor satte gang i den industrielle udvikling på dette område. Faktisk mistede apotekerne allerede i 1913 med den nye apotekerlov eneretten til at fremstille medicin, sådan som det var nedskrevet i apotekerordningen af 1672. Herefter havde apotekerne kun ret til dette. I slutningen af 1800-tallet havde den industrielle-, kemiske- og teknologiske udvikling på området grebet grundlæggende ind i lægemiddelfrem­stillingen. 15)

    I dag har medicinalindustrien helt overtaget alt, hvad der hedder fremstilling af medicin. Som nævnt har det siden 1997 ikke været tilladt at fremstille nogen former for medicin på apotekerne, såfremt der fandtes et registreret medikament med den samme virkning.

Dansk Farmacihistorisk Samling

I forbindelse med Ølgod Museums særudstilling om Ølgod Apotek i anledning af 100-års jubilæet har museet fået stor hjælp af apoteker Ruth Knudsen, Ølgod, samt af tidligere lektor ved Danmarks Farmaceutiske Universitet, dr. pharm. Poul R. Kruse, der i dag er projektansat ved Dansk Farmacihistorisk Fond. Denne fond ejer Dansk Farmacihistorisk Samling, der har til huse på kursus- og konferencecenteret Pharmakon i Hillerød.

    Poul R. Kruse har været behjælpelig med oplysninger, og har velvilligt udlånt genstande fra Dansk Farmacihistorisk Samling til udstillingen. Ølgod Museum takker ved denne anledning for den store velvillighed og hjælp.

    Dansk Farmacihistorisk Samling belyser apotekernes virksomhed og lægemidlernes historie gennem de sidste hundrede år. Samlingen omfatter blandt meget andet droger, kemikalier, apparaturer og redskaber til fremstilling af lægemidler samt emballager, billeder, arkivalier og m.m. Det gamle apotekshåndværk er kommet på museum.  16)

Noter:

1. De Danske Apotekers Historie bd. 4, s. 152-157.

2. Farmaceutisk Tidende 1903, s. 306.

3. Farmaceutisk Tidende 1904, s. 458-59.

4. Farmaceutisk Tidende 1935, s. 254.

5. Farmaceutisk Tidende 1953, s. 102 og 462.

6. Kruse, P.R. og N. Møller, s. 4-7.

7. Kruse, P.R. og N. Møller, s. 14.

8. Kruse, P.R. og N. Møller, s. 7.

9. Kruse, P.R. og N. Møller, s. 30.

10. Kruse, P.R. og N. Møller, s. 51

11. Kruse, P.R. og N. Møller, s. 15.

12. Kruse, P.R. og N. Møller, s. 94-109.

13. Kruse, P.R. og N. Møller, s. 92-93.

14. Vestjyllands Dagblad.

15. Kruse, P.R. og N. Møller, s. 53-55

16. Dansk Farmacihistorisk Samlings folder og Dansk Farmacihistorisk Fonds årsberetning.

17. Kruse, P.R. og N. Møller, s. 105.

Kilder:

Dansk Farmacihistorisk Fond, Pharmakon a/s, Milnersvej 42, 3400 Hillerød. Årsberetning           2002.

Dansk Farmacihistorisk Samling, Pharmakon a/s, Milnersvej 42, 3400 Hillerød. Folder.

De Danske Apotekers Historie - Apoteker oprettede i Tidsrummet 1901-1922, bd. 4. Red:           Dam, E. og Aa. Schæffer. Ejnar Munks­gaards Forlag. København MCMXLI.

De Danske Apotekers Historie - Apotekerne i Danmark og deres indehavere 1923-1964, bd. 5.           Red: Schæf­fer, Aa: Udg. af Danmarks Apo­tekerforening. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busk. København 1966.

De Danske Apotekers Historie - Apotekerne i Danmark og deres indehavere 1965-1984, bd.6.            Red: Hahn-Thomsen, P.G. Yhman og A. Kelbæk. Udg. af Danmarks Apotekerfore­ning. København 1985.

De Danske Apotekers Historie - Apotekervæsenets historie i Danmark og Apotekerne i Danmark og deres indehavere 1985-1999, bd. 7. Forfattere og red: Kruse, Poul R. og N. Møller. Udg. af Danmarks Apo­tekerforenin­g. København 2001.

Det gamle Apotekshåndværk. Videofilm produceret for Fonden til Bevarelse af Gammelt           Dans Apoteksinventar. 1993.

Farmaceutisk Tidende. 1903 og 1904.